Årets frivillig 2025

Prisen som Årets frivillig gik til Hans Kurt. Ikke nok med denne pris, Hans Kurt fik også overrakt DBU´s sølvemblem.
Dette sølvemblem gives til ledere og trænere, som har gjort sig særlig fortjent ved deres arbejde for fodbolden inden for unionen eller dens klubber.
Der skal være tale om min. 15 års arbejde som ulønnet leder og træner i en klub - enten i bestyrelse, udvalg, som ulønnet træner, kampfordeler eller andre for klubben vigtige, løbende funktioner. De 15 år regnes fra personens fyldte 15. år. Du kan læse mere her om DBU´s Sølemblem
Læs hele indstillingen til årets frivillig i FB Fodbold 2025 herunder:
Hans Kurt (Hansi) har først i Firehøje If og senere i FB Fodbold været en meget aktiv frivillig.
Han har igennem årene været meget aktiv omkring vores sommerfest, som vi var arrangør af fra 1984 og frem til 2018.
Han var her en ledende figur i forhold til at få vores festtelt opsat.
Desuden har han været med til opbygning af festpladsen såsom indretning og opsætning af borde og stole – herunder afhentning af
både telt, borde og stole m.m. Selvfølgelig gælder det også efter byfesten, hvor han gjorde den samme øvelse med omvendt fortegn i nedtage og pakke det hele ned/sammen igen.
Teltet har også igennem tiderne været udlejet, og her har Hansi været tovholder og taget med rundt og stille teltet op. Han har samtidig været rigtig god til at vedligeholde og reparere teltet m.m.
Hansi har også været både holdleder og træner for både ungdomshold og seniorhold i slutningen af firserne
og i halvfemserne.
I dag (og de sidste 5 år) er han også ansvarlig for op stregning af vore fodboldbaner med robotten, som han ligeledes servicerer og reparere. Generelt har Hansi stor teknisk snilde, som vi i klubben nyder stor gavn af.
Hansi er en stille og rolig person. En rigtig ildsjæl der gerne hjælper med alle mulige opgaver - herunder vagter på Jelling Musikfestival, Landsstævne samt andre opgaver vi tilbydes for at tjene penge til klubben.